Gustave Flaubert (
12. december 1821 i Rouen, Frankrig – 8. maj 1880 i Croisset, Canteleu, Frankrig) var en fransk romanforfatter, især kendt for romanen
Madame Bovary om en lille provinsfrue, som keder sig i sit ægteskab og vikler sig ind i et forhold, der giver hende en kortvarig spænding i tilværelsen, men som ender med hendes død.
På trods af en ret beskeden produktion regnes Flaubert for en af den franske – og hele verdens – mest indflydelsesrige forfattere på overgangen mellem romantik og realisme, hvis litterære stræben gik ud på at adskille form og handling, så at selve skrivemåden blev det vigtigste til objektiv og kølig beskrivelse af handling og personer. Han kunne bruge dage på at vælge de rette ord og være en uge om at skrive en side – det er formentlig symptomatisk for hans produktion, at hans største fiasko også var det værk, han skrev længst på (efter sigende næsten tredive år) nemlig den nærmest surrealistiske og fortænkte
Den hellige Antonios' fristelser.
Om bogen
Den hellige eneboer Antonios levede i det tredje århundrede e. Kr. på en bjergtop i den ægyptiske ørken.
Flauberts værk, som han arbejdede på det meste af livet – det forelå i tre færdige udgaver i manuskript, før han endelig i 1874 udgav den sidste version – er udformet som et langt prosadigt eller skuespil med Antonios som hovedaktøren, der i et døgn hjemsøges af fristelser og tvivl, personificeret ved bl.a. dronningen af Saba, Djævelen, Døden, Buddha og hele den græske gudeverden.
Den hellige Antonios' fristelser er muligvis et af verdenslitteraturens mest særprægede værker. Den unge Sigmund Freud beskrev bogen som én lang hekse-sabbat, der tålte sammenligning med bl.a. Goethes
Faust.
Denne ebogsudgave benytter indlejrede skriftfonte til at adskille tale og beskrivelser (hvis det var et skuespil: dialog og regi). Man vil således kun få det fulde udbytte af bogen, hvis man benytter en reader-app, som honorerer bogens styling og indlejrede fonte.This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.